Thomas Rosenboom
Alt handler om forfængelighed i Thomas Rosenbooms (1956) litterære univers, som befolkes af personer – mænd – der forårsager deres egen undergang på grund af hovmod, et falsk selvbillede eller naivitet, der med åbne øjne går i fælder, som de selv har lagt ud. At den kendsgerning ikke bare resulterer i beklemmende, men også i åndrig litteratur, har Rosenboom i tidens løb bevist til overflod, såvel i sin raffinerede historiske roman Offentlige arbejder (Gyldendal 2002) som i den nutidige novelle Spitzen (Gyldendal 2005), hvor den mislykkede kemiker Bijmans diskrete, jomfruelige tilværelse ændres radikalt, da tangoen og som følge deraf sex gør deres indtog. Rosenbooms meget roste stil og hans øje for detaljen gør Spitzen til endnu et bevis på det litterære mesterskab, for hvilket han som den eneste hollandske forfatter har fået den prestigefyldte Libris Litteraturpris hele to gange.
