Pia Juul
Pia Juul (f. 1962) fik sin debut i tidsskriftet Hvedekorn i 1983 og kom to år efter med sin første bogudgivelse - digtsamlingen levende og lukket. I 1988 fik hun tildelt Statens Kunstfonds 3-årige stipendium. Pia Juul har sideløbende med sine udgivelser arbejdet inden for den litterære verden som medredaktør af det litterære tidsskrift Den Blå Port i 1989-93 og i perioden 1993-95 som medlem af bestyrelsen for Danske Skønlitterære Forfattere. Desuden har hun fra 1996 været medlem af bestyrelsen af Statens Kunstfonds Litterære Tremandsudvalg. I starten af 2005 udkom Pia Juuls seneste novellesamling Dengang med hunden og i løbet af foråret udkommer hendes nyest digtsamling med titlen Helt i skoven.